Bødker og Ehlers hjælper danskerklubber til sejre i NHL
Mikkel Bødker og Nikolaj Ehlers assisterede hver især, da San Jose Sharks og Winnipeg Jets sejrede i NHL.
Den danske ishockeyforward Nikolaj Ehlers bragede igennem i NHL i sidste sæson, og i denne sæson fortsætter de gode takter for nordjyden.
Natten til onsdag dansk tid lavede Ehlers en assist i Winnipeg Jets' 3-1-sejr på udebane over topholdet Chicago Blackhawks.
Med assisten står Nikolaj Ehlers noteret for 30 point efter sæsonens første 37 kampe. Dermed er han godt på vej til at overgå totalen fra sin debutsæson, hvor han lavede 38 point i 72 kampe.
For Mikkel Bødkers vedkommende blev det til sæsonens syvende point, da han assisterede i San Jose Sharks' 3-2-udesejr over Anaheim Ducks. Der måtte forlænget spilletid til, før Bødkers klub snuppede sejren.
Knap så godt gik det for landsmændene Frans Nielsen og Lars Eller. De to forlod hver især isen som tabere uden selv at have lavet point.
Frans Nielsens Detroit tabte hjemme 3-4 til divisionskonkurrenten Buffalo Sabres, som dermed efterlader netop Detroit på sidstepladsen i divisionen. Undervejs i nederlaget var Frans Nielsen en tur i straffeboksen.
Washington Capitals med Lars Eller på isen tabte med samme cifre ude til New York Islanders. Washington ligger trods nederlaget på en slutspilsgivende plads.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie