Bokser slår VM-rekord med knockout på 11 sekunder
Den sydafrikanske bokser Zolani Tete slog modstanderen i gulvet efter blot 11 sekunder i en VM-kamp i Belfast.
Bokseren Zolani Tete blev lørdag aften noteret for den hurtigste knockout i en VM-kamp.
Det tog blot sydafrikanske Zolani Tete 11 sekunder at slå sin landsmand Siboniso Gonya ud i nordirske Belfast. Det er rekord i en VM-kamp, skriver AFP.
Sydafrikaneren fik dermed sit navn i rekordbøgerne, da han med sit første slag vandt kampen i bantamvægt. De boksede om titlen i WBO-regi.
Zolani Tete satte slaget, som var et såkaldt højre hook, ind efter fem sekunder, og dommeren stoppede kampen seks sekunder senere.
Her stod det krystalklart, at Siboniso Gonya ikke var i stand til at rejse sig og kæmpe videre.
Efterfølgende var Siboniso Gonya så medtaget af slaget, at han fik iltmaske på.
Den tidligere rekord for en knockout i en VM-kamp lød på 17 sekunder, og den blev sat af Daniel Jimenez i superbantamvægt i en VM-kamp mod Harald Geier i 1994.
- Jeg har forberedt mig så meget op til denne kamp. Jeg vidste, at Gonya ikke ville holde længe, siger Zolani Tete til Boxnations tv-kanal.
Frank Warren, der er Zolani Tetes promotor, var stolt af sin bokser.
- Han var væk, inden han ramte kanvassen. Tete er noget specielt, siger Frank Warren ifølge AFP.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned