Det fastslår træner Gunnar Berg, der onsdag kunne se Ceylan kvalificere sig til legene i London ved kvalifikationsstævnet i Trabzon, hvor bokseren er nået frem til semifinalen.
- Han kan vinde over dem alle sammen. Storfavoritten til OL er Luke Campbell fra England, men ham tabte Dennis til med 11-9 for et år siden, så han kan slå dem alle, siger Gunnar Berg.
Træneren fortæller, at OL-turneringen stort set er en afspejling af det igangværende kvalifikationsstævne i Tyrkiet. Derfor kan det sagtens bruges som målestok for Ceylans OL-chancer.
- Hvis det her var London, så var bronzemedaljerne hjemme. Han er jo sikret en bronzemedalje hernede, og nu går vi efter guld.
- OL-turneringen er måske en lille smule stærkere, men ikke meget, siger Gunnar Berg, der håber, at Dennis Ceylan vinder fredagens semifinale, så det også bliver til en finalekamp.
- Hvis vi kan få ham igennem fem kampe, så får vi også et fingerpeg, om fysikken kan være med i London.
Dennis Ceylan har i det forgangne år skabt sig et godt navn i bokseserien World Series of Boxing, og det har betydet, at boksedommerne ikke længere dømmer til modstandernes fordel.
- Sidste år til EM tabte han til verdensmesteren. Dér var han foran på point, og vi synes, han blev snydt.
- Dengang havde han ikke det navn, som han har nu. Nu har han neutralitet, når han bokser mod de gode, vurderer Gunnar Berg.
Danmark har tidligere fejret store triumfer i den olympiske bokseturnering, hvor det er blevet til sammenlagt 12 medaljer. Det er dog lang tid siden, at det sidst blev til dansk metal.
Den seneste medalje kom i hus, da Brian Nielsen i 1992 vandt bronze i supersværvægt ved OL i Barcelona.
OL i London afholdes fra den 27. juli til 12. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie