Bornholm får for første gang besøg af Danmark Rundt
Magnus Cort får mulighed for at vinde hjemme på Bornholm, når PostNord Danmark Rundt næste år begynder på klippeøen. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
PostNord Danmark Rundt skal for første gang til Bornholm, der er vært for 1. etape i næste års udgave.
Cykelløbet PostNord Danmark Rundt har været rundt i det meste af landet siden den første udgave i 1985, men aldrig på Bornholm.
Det ændrer sig næste år, hvor klippeøen er vært for 1. etape.
På et pressemøde onsdag formiddag præsenterede løbsledelsen sammen med lokale arrangører og erhvervsvirksomheder planen.
Starten i Bornholms bakkede landskab er et stort skridt, mener eventchef i Danmarks Cykle Union (DCU) Jesper Tikiøb.
- I dag har vi skrevet et historisk kapitel. Vi siger gerne, at PostNord Danmark Rundt er hele Danmarks cykelløb. Noget mangler dog i denne fortælling - Bornholm. Solskinsøen i Østersøen har aldrig haft besøg af PostNord Danmark Rundt. Det sker nu.
- Vi er stolte og taknemmelige for, at det er lykkedes at skabe de nødvendige rammer for, at vi i 2025 kan afvikle 1. etape at hele Danmarks cykelløb på Bornholm, lyder det fra DCU-chefen i en pressemeddelelse.
Borgmester på øen Jacob Trøst (K) glæder sig over, at der nu bliver set mod øen i Østersøen.
- Fantastisk, at det er lykkedes os at få en så stor idrætsbegivenhed til Bornholm. Det er resultatet af en fælles indsats fra mange gode mennesker, virksomheder, fonde og kommunen.
- Vi glæder os til at tage imod rytterne og se dem suse afsted på Bornholms veje omgivet af vores helt unikke natur. Jeg ser frem til en festdag, som mange bornholmere vil tage del i. Vi glæder os på Bornholm, siger han.
Løbet afvikles fra 12. til 16. august 2025. Resten af etaperne præsenteres på et pressemøde i midten af februar.
PostNord Danmark begyndte i 2024 i Holstebro og sluttede i Gladsaxe med den alsidige belgier Arnaud De Lie som vinder.
Ved den lejlighed blev bornholmeren Magnus Cort nummer to, og han kan formentlig se frem til godt med opmærksomhed.
Cort lægger over for Ekstra Bladet ikke skjul på, at løbet vil være en del af hans kalender i 2025.
- Det er en stor ting for Bornholm at få så stort et cykelløb. Det er første gang, det sker. Det er superfedt og noget, jeg vil glæde mig til.
- Der er ingen tvivl om, at det skal jeg køre, siger bornholmeren til mediet.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie