Bosnier overhaler Laudrup i kamp om landstrænerjob
Japans fodboldforbund forventer snart at kunne lukke en aftale med Vahid Halilhodžic.
Det japanske fodboldforbund (JFA) er snart klar med navnet på sin nye landstræner, og det bliver næppe Michael Laudrup.
Laudrup bekræftede midt i februar, at japanerne havde meldt deres interesse for at tilknytte danskeren som afløser for Javier Aguirre, men har også slået fast, at han han vil overholde aftalen med Qatar-klubben Lekhwiya, der løber indtil sommer.
I stedet ser det nu ud til, at den bosniske veteran Vahid Halilhodic får jobbet.
JFA's præsident, Kuniya Daini, siger mandag til det japanske medie Kyodo News, at han forventer, at Halilhodic underskriver aftalen i forbindelse med et direktionsmøde i forbundet 12. marts.
- Jeg tror, det går i orden, siger Daini.
Japan har arrangeret testkampe 27. og 31. marts mod henholdsvis Tunesien og Usbekistan, og planen er, at den nye landstræner skal debutere ved den lejlighed.
62-årige Vahid Halilhodic har en lang række engagementer på sit omfattende træner-cv, blandt andet som cheftræner for Lille, Rennes og Paris St. Germain i den bedste franske række.
Han førte Algeriet til 1/8-finalen ved sidste sommers VM i Brasilien, og senest stod han kortvarigt i spidsen for Trabzonspor i Tyrkiet.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie