Boulahrouz skifter fra Brøndby til Feyenoord
Det var ventet, at hollænderen Khalid Boulahrouz ville forlade superligaklubben Brøndby, da parterne lod kontrakten udløbe i sidste måned.
Og en ny klub blev helt officiel mandag. I stedet for en tilværelse i Danmark fortsætter 32-årige Khalid Boulahrouz fodboldkarrieren i den hollandske storklub Feyenoord.
- Med Khalid får vi en erfaren og fremragende forsvarsspiller i truppen. Han har spillet i mange store klubber i Europa og har været med ved både VM- og EM-slutrunder i karrieren, siger klubbens tekniske direktør, Martin van Geel, til klubbens hjemmeside.
- Han er fit og kan bruges på flere pladser i forsvaret. Med hans erfaring og evner kan han også være en god støtte for de mange unge spillere i vores trup, mener Martin van Geel.
Khalid Boulahrouz, som nåede at spille 13 kampe for Brøndby i Superligaen, har fået en etårig kontrakt, men har option på yderligere et år, oplyser Feyenoord.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie