Bowling er nomineret til at blive OL-disciplin i 2020
Squash, karate, baseball/softball, surfing og bowling er blandt andet i spil som OL-disciplin
Arrangørerne bag OL i Tokyo i 2020 har mandag præsenteret otte sportsgrene, der er nomineret til at træde ind som ny disciplin ved legene om fem år. Det betyder, at yderligere 18 sportsgrene er sorteret fra listen. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Mest interessant set med danske øjne er det, at bowling er blandt de mulige OL-discipliner.
Ved EM for herrer tidligere i juni var der stor dansk succes på hjemmebane, da det blev til tre guldmedaljer og to bronzemedaljer i de i alt seks discipliner. Derudover har Danmark også verdensmestrene i trio-konkurrencen i bowling.
De øvrige syv kandidater er squash, karate, baseball/softball, klatring, surfing, rulleskøjteløb og kampsporten martial arts.
Det forventes, at softball eller baseball, der er nomineret som en samlet sportsgren, er blandt favoritterne til at blive valgt, fordi sportsgrenen er populær i værtslandet Japan, hvor der også er en professionel liga.
Tovtrækning og amerikansk fodbold er blandt de 18 sportsgrene, som blev sorteret fra den første bruttoliste af discipliner.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie