- Mentalt er jeg sgu rimelig opsat på opgaven, og jeg er helt vildt tændt. Jeg glæder mig som et lille barn, siger Rabobank-rytteren.
Den danske VM-sølvvinder fra 2010 er ekstra tændt på den forestående opgave, fordi han endelig er på vej tilbage mod toppen efter halvandet år med langvarige skader.
De smalle, stejle og mudrede brostensveje i Belgien står hans hjerte særligt nær.
- Det bliver det første rigtige cykelløb i sæsonen. Der bliver gået til stålet. Man sidder ikke bare der og fedter rundt i 180 kilometer i sol og varme som nede i Oman eller i Algarve, siger Matti Breschel.
I sidste uge viste den 27-årige dansker, at alt er, som det skal være. I Algarve Rundt kørte han to top-5-placeringer i hus, og han fik en dag i pointtrøjen.
- Jeg ved så ikke, om jeg kan køre med om sejren. Nu har jeg kørt med nogle af profilerne her i Algarve, men jeg har ikke kørt mod Tom Boonen, Fabian Cancellara og alle de andre, som normalt afgør løbet.
- Jeg har aldrig været meget for at sammenligne mig med andre, men forberedelsen har være optimal, når man ser bort fra en aflysning på Mallorca på grund af sne. Men Algarve har været suverænt.
- Det har været skidegodt vejr, og der blev kørt cykelløb hver dag. Jeg har været med til at køre med om sejrene, hvilket har givet blod på tanden både for mit vedkommende og for holdet. Jeg var oven i købet på podiet og hele lortet.
Det store sæsonmål er Flandern Rundt i april, men også en sejr i Het Nieuwblad står højt på Breschels ønskeliste.
- Det er et mini-Flandern Rundt. Det ville være helt fantastisk, hvis man kunne vinde det.
Også Lars Bak og Alex Rasmussen deltager i Het Nieuwsblad.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie