DM-vinderen Matti Breschel kørte med indebrændte følelser efter at være blevet vraget til Team Saxo Banks Tour-trup, hvilket gav ekstra kræfter og motivation.
Matti Breschels motivation for at vinde havde aldrig været større. Det slog vinderen af DM i landevejscykling 2009 fast, efter at han havde krydset målstregen i Sønderborg foran de to holdkammerater Chris Anker Sørensen og Frank Høj. For en uge siden blev han vraget til Team Saxo Banks Tour de France-trup, og han havde derfor noget at bevise.
- Jeg havde vel nogle indebrændte følelser i kroppen. For mig gjaldt det om at få de negative ting ud gennem benene. Og jeg følte mig tændt allerede fra morgenstunden, sagde Matti Breschel, der kom med i dagens tidlige udbrud, hvor også afgørelsen faldt.
Matti Breschel blev nummer to sidste år. Og i 2004 og 2005 blev han treer. Han har i det hele taget været blandt favoritterne til at vinde DM gennem de seneste år.
- Det er en fed fornemmelse, og det har jeg drømt om længe. Min form er god, og nu glæder jeg mig til at køre i dannebrogstrøjen og forhåbentlig tage flere sejre i efteråret, sagde Breschel.
Holdkammeraterne Chris Anker Sørensen og Frank Høj blev nummer to og tre.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie