Brian Holm: Kittel vil ikke have et leadout-tog
Marcel Kittel har vundet sine fem etaper i årets Tour de France indtil videre uden at have et leadouttog til at køre sig frem. Og det passer ham rigtig godt. Foto: /ritzau/AP/Peter Dejong/arkiv
/ritzau/AP/Peter Dejong/arkiv
Marcel Kittel kan bedst lide at glide stille frem i spurterne uden at have for mange hjælpere foran sig.
Med fem etapesejre allerede i årets Tour de France har Marcel Kittel (Quick-Step) allerede indfriet alle mål og mere til.
Den tyske sprinter har igen og igen demonstreret, at han for tiden er den absolut hurtigste sprinter i feltet.
Og det har ikke været mindre imponerende at være vidne til, fordi Kittel nærmest uden hjælp fra holdkammeraterne har spurtet sig til sejrene.
Men det er tyskeren selv, som ikke ønsker at have et rigtigt leadouttog, som man i sin tid så for Mark Cavendish, da han kørte for HTC og Erik Zabel for Telekom.
- Det er ikke Kittels kørestil at komme ind med sådan et leadout. Vi er blevet ved med at prøve at få ham til det, men han vil have det på sin måde, og han vil hellere komme bagfra, forklarer tyskerens danske sportsdirektør Brian Holm.
- Det ser lidt underligt ud, men det lykkes. Det der HTC-tog, som Cavendish elskede, er ikke Kittel. Han skal bare have én eller to mand til sidst, så han ikke sidder i vinden fra fem kilometer og ind. Og så kører han frem.
- Han vil hellere sidde og gemme sig for ligesom at holde hovedet klart, og så hopper han i det kolde vand. Jo kortere tid han sidder deroppe i front, jo bedre for ham, lyder det fra Holm.
I årets Tour de France er ingen af sprinterholdene lykkedes med at sætte et leadouttog med mange folk sammen.
FDJ forsøgte i starten for Arnaud Demare, som fik en enkelt sejr, inden sygdom sendte ham ud af løbet. Men det var stadig et halvhjertet leadout.
- Efter vi stoppede med at køre leadout hos HTC, prøvede nogle af de andre. Telekom gjorde det også lidt med Zabel, men det udvikler sig hele tiden. Det kan være, det er der igen til næste år, siger Brian Holm.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie