Brighton køber tidligere OB-talent fra Newcastle
Den 19-årige gambier kommer fra et låneophold i hollandske Feyenoord, hvor han leverede ti mål og seks oplæg i 27 ligakampe (Arkivfoto). Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Yankuba Minteh, der sidste år slog OB's transferrekord, skifter til Brighton på en femårig kontrakt.
Premier League-klubben Brighton har købt den tidligere OB-spiller Yankuba Minteh fra Newcastle.
Det oplyste Brighton i en pressemeddelelse sent søndag aften.
Den 19-årige gambier kommer fra et låneophold i hollandske Feyenoord, hvor han leverede ti mål og seks oplæg i 27 ligakampe.
Han scorede desuden et enkelt mål i Champions League.
Minteh blev solgt til Newcastle sidste sommer, men blev sendt direkte på lån.
Ifølge mediet The Athletic har Brighton betalt 33 millioner pund - cirka 290 millioner kroner - for Minteh.
Minteh har skrevet under på en femårig kontrakt.
- Yankuba er et ungt talent, der har tiltrukket masser af interesse, så vi er glade for at hente ham, udtaler Brightons tekniske direktør, David Weir, i pressemeddelelsen.
Minteh skiftede til OB i 2022 og leverede fire mål og seks oplæg i 17 superligakampe.
Salget til Newcastle slog OB's transferrekord. Ifølge B.T. fik OB cirka 50 millioner kroner for Minteh.
Minteh havde også et par hårde perioder i OB, hvor han blev sat af holdet efter at have forbrudt sig mod klubbens interne regler.
Samtidig tog nogle fans det ilde op og antastede ham på gaden. Det førte til, at Minteh i en kortere periode var sygemeldt.
Gambieren har spillet seks kampe for sit landshold og scoret tre mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie