Britisk boksestjerne skal forsvare VM-bælter i december
Anthony Joshua er indehaver af VM-bælter i sværvægt i forbundene WBA, IBF, WBO og IBO. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Anthony Joshuas møde med bulgarer er flere gange blevet udskudt, men står nu til at blive afholdt i december.
Anthony Joshua sætter sine VM-bælter på spil i december.
Mandag bekræftede den britiske boksestjernes kommende modstander, bulgarske Kubrat Pulev, at en kommende kamp mellem de to bliver afholdt i London 12. december.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Sværvægtsbraget var først udset til at løbe af stablen i juni, men blev i første omgang udsat til juli på grund af coronapandemien. Det viste sig heller ikke muligt, hvorefter kampen blev udskudt på ubestemt tid. Men nu er der altså blevet sat en ny dato på.
- Det er officielt: Pulev vs. Joshua 12. december i London. Der er ingen vej tilbage, ingen udskydelser, ingen nye datoer. Lad den bedste mand vinde, skriver Pulev på sin hjemmeside ifølge AFP.
Det er endnu uvist, om kampen bliver afholdt bag lukkede døre på grund af coronapandemien. Joshuas promoter, Eddie Hearn, har tidligere nævnt, at han er villig til at flytte kampen til Mellemøsten, hvis der må lukkes tilskuere ind der.
Anthony Joshua er indehaver af VM-bælter i sværvægt i forbundene WBA, IBF, WBO og IBO.
Briten tabte dem overraskende til amerikanske Andy Ruiz Jr. i juni 2019, men vandt dem tilbage igen ved at slå Ruiz et halvt år efter.
Nu skal Joshua altså forsvare dem mod bulgarske Pulev.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie