Brøndby-angriber: Vi må ikke tabe bundkamp
Med søndagens 0-1-nederlag til FC København er Brøndby mere end nogensinde før plantet i bunden af Superligaen.
Tre point er der op til den forløsende 10.-plads, og i den forbindelse er næste spillerundes udekamp mod FC Midtjylland - som lige nu er nummer ni og fem point foran Brøndby - ret så vigtig.
Adspurgt, om Brøndby kan tåle et nederlag i Herning, svarer klubbens angriber Simon Makienok Christoffersen prompte "nej".
- Vi kan ikke tåle at tabe. I hver kamp for os fremadrettet skal vi levere en indsats, som vi gjorde mod FCK.
- Hver kamp for os bliver som en finale, hvor vi skal tænke på, at alle point er livsvigtige, og hvor vi skal tænke på, at vi skal væk fra den nedrykningsstreg hurtigst muligt. Så lige mod FCM er det en meget vigtig kamp, siger angriberen.
Han forventer en nervøs kamp mellem to klubber, som har skuffet fælt i denne sæson.
- Det bliver måske en nervøs start, men vi skal levere som mod FCK. Det er det, vi skal træne på i ugens løb. Vi skal ikke være bange for noget, for vi har alt at vinde i øjeblikket, siger Simon Makienok Christoffersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie