Brøndby-direktør forventer en aftale fredag
Foto: Linda Kastrup/ Scanpix /Scanpix
Linda Kastrup/ Scanpix /Scanpix
Brøndby-direktør Tommy Håkansson forventer, at klubben og dens ansatte vil nå til enighed om en løsning på Brøndbys akutte økonomiske problemer inden fredag klokken 14.00.
Deadlinen var oprindelig sat til torsdag klokken 12.00, men den nye deadline er ikke et udtryk for, at forhandlingerne med spillertruppen og klubbens øvrige ansatte er gået i hårdknude.
- Jeg synes, at vi har en rigtig positiv dialog, hvor alle er interesserede i at finde en løsning.
- Jeg har en klar forventning om at vi har en aftale i morgen klokken 14.00, siger Tommy Håkansson efter formiddagens forhandlinger.
Brøndby-ledelsen havde oprindelig spillet ud med en lønreduktion i januar, februar og marts på 25 procent og derefter en permanent lønnedgang på 10 procent.
Tommy Håkansson vil ikke uddybe de igangværende forhandlinger, men han fortæller, at der er flere scenarier i spil.
- Vi har en bred vifte af forskellige muligheder på, hvordan vi kan strikke det sammen, så lad os se, hvor vi ender i morgen.
Spørgsmål: Bliver der tale om permanente lønnedgange?
- Det vil jeg ikke kommentere på nu. Vi er i en positiv dialog, så lad os se, hvor vi ender, siger Håkansson.
- Vores mission er at strikke forretningen sammen, så vi har en økonomi, der hænger sammen i forhold til vores indtægter.
- Frem til vores aktieemission i april skal vi have styrket vores likviditet, og så skal vi have emissionen kørt igennem og på den lange bane styrket vores økonomi, siger Brøndby-direktøren.
Spørgsmål: Hvordan har jeres medarbejdere reageret?
- Jeg har fået en positiv reaktion fra alle medarbejdergrupper, så den har været god. Vi har en plan, der skal være på plads i morgen eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie