Brøndby fyrer sportsdirektør og ansætter Troels Bech
Arkivfoto Foto: Steen Thornit
Steen Thornit
Brøndby IF fyrer sin sportsdirektør Per Rud. Troels Bech bliver ny mand på posten, meddeler klubben.
Brøndby IF fyrer sin sportsdirektør Per Rud, meddeler klubben på sin hjemmeside. Troels Bech bliver ny mand på posten.
Selv om klubben i den forgangne sæson nåede sin målsætning om top-tre, vil den tænke i nye baner for at også nå ambitionerne længere ude i fremtiden.
- Som bestyrelse kan vi derfor konstatere, at hvis vi skal indfri de sportslige mål, så kræver det en sportsdirektør med betragtelig erfaring fra alle aspekter af fodboldgerningen, der kan sikre, at Brøndby IF har en endnu stærkere sammenhængskraft på tværs af den sportslige sektor, hvilket giver os de bedst mulige rammer til at realisere vores sportslige mål i Vision 2017, siger Brøndby IF's bestyrelsesformand Jan Bech Andersen.
Per Rud fik to år på posten. Han erstattede Ole Bjur i sommeren 2013. Inden da havde Rud haft samme stilling i HB Køge.
Nu bliver Troels Bech den næste i rækken.
- Vi glæder os over, at en kapacitet som Troels Bech bliver en del af Brøndby-familien.
- Med hans store erfaring og systematik vil Troels bringe nye kompetencer i spil i vores beslutningsprocesser og skabe endnu større sammenhængskraft på tværs af den sportslige sektor, siger Jan Bech Andersen.
48-årige Troels Bech har en lang række trænerjobs i Superligaen som erfaring.
Hans seneste job var i OB, hvor han blev fyret i 2014. Det var tredje gang, han var cheftræner i den fynske klub.
Tidligere har han også stået i spidsen for FC Midtjylland, Esbjerg og Silkeborg.
I Brøndby skal han forsøge at være med til at realisere ambitionen om at blive mester senest i sæsonen 2017/18.
- Selvom vi er kommet langt på kort tid, så er vi ikke i mål endnu, men med Troels om bord, så giver vi os selv de bedste forudsætninger for at lykkes, siger Jan Bech Andersen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie