Brøndby giver warrants til Kahlenberg og Frank
Brøndbys stjernespiller Thomas Kahlenberg har lige som træner Thomas Frank og flere ledende medarbejdere fået tildelt aktieoptioner, de såkaldte warrants, af klubbens bestyrelse.
Det betyder, at Kahlenberg, Frank og de øvrige får mulighed for at købe aktier i klubben til en på forhånd fastlagt kurs og dermed tjene penge, hvis klubben får succes.
Brøndby meddeler på sin hjemmeside, at i alt fem personer har fået tildelt warrants.
Det drejer sig ud over Kahlenberg og Frank om sportschef Per Rud, kommunikations- og marketingsdirektør Anders Bay og administrerende direktør Tommy Håkansson.
De fem Brøndby-profiler fordeler i alt 3.639.277 warrants imellem sig.
Hver warrant giver ret til at købe en aktie til 3,15 kroner, men de kan først udnyttes tidligst et år efter medarbejdernes tiltrædelse, hvilket vil sige i efteråret 2014.
For Håkanssons vedkommende gælder dog, at han først kan begynde at købe aktier tre år efter tildelingen, hvilket altså vil sige i efteråret 2016.
Trods modstand gennemtrumfede bestyrelsen på en ekstraordinær generalforsamling i september, at den skal have mulighed for at tildele warrants.
Bestyrelsesformand Aldo Petersen sagde ved den lejlighed, at de omdiskuterede aktieoptioner skal bruges til at tiltrække kvalificerede medarbejdere til klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie