Brøndby sparer et halvt hold før pokalfinale
Hany Mukhtar er blandt de Brøndby-spillere, som ikke skal en tur til Haderslev søndag. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
Flere af de største profiler i Brøndby kommer ikke i kamp søndag. De spares til pokalfinalen mod FCK.
Alt handler om torsdagens pokalfinale for Brøndby, der allerede har sikret sig sølvmedaljer i Alka Superligaen.
Derfor rejser holdet til søndagens superligakamp i Haderslev mod Sønderjyske uden en række af klubbens største profiler.
Anfører Johan Larsson, midtbaneslider Christian Nørgaard, landsholdsmålmand Frederik Rønnow og den offensive nøglespiller Hany Mukhtar er blandt de Brøndby-spillere, som bliver sparet.
Derudover må klubben også undvære en halvskadet Kamil Wilczek, mens backen Gregor Sikosek har karantæne.
Som følge af de mange afbud har Brøndby fire potentielle debutanter med fra klubbens ungdomsafdeling. Derudover kan Thomas Kahlenberg få superligacomeback efter mere end et år på sidelinjen.
FC København, som er Brøndbys modstander i pokalfinalen, sparer ikke spillere i søndagens superligakamp ude mod Lyngby.
Youssef Toutouh og Federico Santander er ude med karantæne for danmarksmestrene. Derudover er det kun skadede førsteholdsspillere, som ikke er i FCK's trup.
Lyngby-FCK begynder klokken 13, mens Sønderjyske-Brøndby begynder klokken 18.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie