Brud på dopingregler udelukker VM-guldvinder midlertidigt
Norah Jeruto vandt sidste år VM-guld i 3000 meter forhindringsløb i tiden 8 minutter og 53,02 sekunder. (Arkivfoto). Foto: Aleksandra Szmigiel/Reuters
Forhindringsløberen Norah Jeruto er blevet midlertidigt suspenderet for at have brudt dopingreglerne.
Norah Jeruto nåede sidste år karrierens foreløbige højdepunkt, da hun løb sig til guld i 3000 meter forhindringsløb ved VM i atletik.
Nu har den kenyanskfødte løber, der stiller op for Kasakhstan, tilsyneladende ramt et lavpunkt.
Atletikkens Integritetsenhed (AIU) oplyser på Twitter, at 28-årige Jeruto er blevet udelukket midlertidigt for "brug af et forbudt stof/metode (ABP)".
ABP refererer til atletikudøvernes biologiske pas, som kan afsløre uregelmæssigheder, der kan skyldes brug af doping.
Jeruto imponerede ved at løbe i mål i tiden 8 minutter og 53,02 sekunder sidste år. Det var den tredjehurtigste tid i disciplinen hos kvinderne nogensinde.
På grund af skiftet til at repræsentere Kasakhstan kom Jeruto ikke med til OL i Tokyo i 2021, og spørgsmålet er nu, om hun får lov til at deltage i næste års sommerlege i Paris.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie