BSV er klar til pokalfinalen efter sikker sejr over KIF
Bjerringbro-Silkeborg møder søndag enten Aalborg eller Skjern i pokalfinalen. Lørdag blev KIF Kolding København slået. (Arkivfoto). Foto: Polfoto/Polfoto
Polfoto/Polfoto
KIF Kolding København blev nedlagt med 28-24, da Bjerringbro-Silkeborg spillede sig i pokalfinalen.
Bjerringbro-Silkeborgs håndboldherrer er klar til søndagens pokalfinale mod enten Aalborg eller Skjern.
Lørdag vandt BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsens mandskab med 28-24 over KIF Kolding København i den første af to semifinaler ved weekendens Final 4-stævne i Aalborg.
En god målmandspræstation og en stærk kontrafase blev udslagsgivende i sejren over KIF, der er et godt stykke fra fordums styrke.
I en jævnbyrdig første halvleg gjorde BSV-målmand Sebastian Frandsen forskellen, så midtjyderne kunne gå til pause med en føring på 13-11.
BSV truede i de indledende minutter af anden halvleg med at slå et stort hul. Det lykkedes at øge forspringet til 18-14, før KIF-spillerne begyndte at æde sig ind.
Russiske Konstantin Igropulo var hovedårsagen til, at KIF fik reduceret til 19-20, så spændingen var genetableret.
De næste ti minutter holdt de to mandskaber hinanden i skak, før BSV igen trak en anelse fra og kom på 24-21. Denne gang kom KIF-spillerne ikke med et modsvar, og BSV kunne sikkert køre sejren hjem.
I den anden pokalsemifinale senere lørdag står Aalborg over for Skjern. Finalen spilles søndag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie