Det er fynboernes første DM-finale i ni år, og de virkede sultne i det intense opgør foran knap 3000 feststemte fans. Der spilles bedst af syv kampe i DM-serien.
Den første finale blev en tæt dyst. Herning Blue Fox førte på skudstatistikken kampen igennem, men jyderne kom alligevel bagud, da Odense var i powerplay i anden periode.
Odense Bulldogs kom foran 1-0 ved Mathias Thinnesen efter 30 minutter i en overtalssituation, umiddelbart efter at Hernings Lasse Lassen var sendt ud for at køle af et par minutter.
10 minutter før slutfløjt slog Mikkel Ankjær Nielsen pucken i nettet til Odense-føring på 2-0, og derefter måtte Herning Blue Fox satse alt, dog uden held.
Odense vandt DM-sølv i både 2002 og 2003, men klubben har aldrig vundet det danske mesterskab, mens Herning er Danmarks suverænt mest vindende klub med 15 DM-titler i pokalskabet.
Næste opgør mellem de to klubber spilles mandag klokken 18.30 i Herning. Odense tager imod Herning igen 12. april klokken 20.45, mens Herning Blue Fox er værter for den fjerde kamp 14. april klokken 19.45.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie