Håndboldlandsholdets Louise Burgaard vidste ret tidligt i VM-kampen mod Angola, at Danmark var på vej mod noget stort.
Hun fornemmede allerede i kampens første minut, at tændingen var helt i top i modsætning til mødet med Japan i mandags, hvor danskerne aldrig slap af med nervøsiteten.
- Da Louise Svalastog nakkede den første angolaner, kunne jeg se dræberinstinktet i hendes øjne. Det var simpelthen så fedt.
- Vi skulle råde bod på at have spillet så dårligt mod Japan. Vi lærte, at man skal være der fra start, og det var vi godt nok, siger hun.
Når det blev til en 28-23-sejr over angolanerne, hænger det ifølge højrebacken også sammen med, at de spillede langt mere forudsigeligt.
- Vi er mere vant til 6-0- og 5-1-forsvar, og derfor var det også nemmere at løse det mod Angola end mod Japan, siger hun.
På spørgsmålet om, hvor langt de danske vinger kan bære i turneringen, svarer den 19-årige Team Tvis Holstebro-spiller, at Danmark lige så godt kan gå efter den direkte OL-plads, som tilfalder verdensmesteren.
- Det ville jo være den nemmeste måde at slippe for kvalifikationen på. Så vi kan da lige så godt prøve at vinde det her, lyder det kækt fra Burgaard, der også er godt tilfreds med, at Danmark slap for russerne i semifinalen.
- Rusland er et rigtigt godt mandskab, men Frankrig ligger bedre til os. Franskmændene er lidt mindre og knap så svære at skyde hen over end de store russere, siger hun.
Semifinalen mellem Danmark og Frankrig spilles på fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie