Casillas tager en sæson mere hos portugisiske mestre
Iker Casillas vandt for nylig mesterskabet i Portugal for første gang i sin tid hos FC Porto. Foto: Scanpix/Miguel Riopa/arkiv
Morten Juhl/Scanpix Danmark
Den spanske veteranmålmand har forlænget sin kontrakt med Porto, så den løber til udgangen af næste sæson.
Torsdag blev dagen, hvor to af de helt store fodboldmålmænd i dette årtusind meldte nyt ud om deres fremtid.
Tidligere torsdag annoncerede 40-årige Gianluigi Buffon, at han efter 17 år forlader Juventus efter denne sæson.
Mens italienerens fremtid endnu er uvis, kender Iker Casillas nu sin arbejdsgiver i den kommende sæson.
Spanieren, som på søndag fylder 37 år, tager en sæson mere hos FC Portos nykårede portugisiske mestre.
Det meddeler klubben torsdag aften på sin hjemmeside.
Iker Casillas skiftede efter mange år hos Real Madrid til Porto for tre år siden.
Tidligere i maj var han for første gang med til at vinde mesterskabet med Porto.
Iker Casillas mistede på et tidspunkt i sæsonen sin plads i startopstillingen, men det lykkedes ham at genvinde den.
Iker Casillas brød igennem hos Real Madrid i sæsonen 1999/2000, da han endnu var teenager.
Han vandt blandt andet fem spanske mesterskaber og tre Champions League-trofæer med storklubben, inden han skiftede til Porto.
Iker Casillas opnåede fra 2000 til 2016 167 A-landskampe for Spanien, som han vandt VM i 2010 og EM i 2008 og 2012 med.
Fem gange i træk fra 2008 til 2012 blev han kåret som verdens bedste målmand.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie