Casper Ruud åbner ATP Finals med sejr over canadier
Casper Ruud kunne knytte næven, da nordmanden søndag slog Felix Auger-Aliassime i åbningskampen i sæsonfinalen i tennis. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Den norske tennisspiller Casper Ruud fik en perfekt start på ATP Finals, mens Rafael Nadal tabte.
Casper Ruud åbnede søndag eftermiddag sæsonfinalen i tennis med en sejr i to sæt over Felix Auger-Aliassime i italienske Torino.
Det var den første kamp ved ATP Finals, og Casper Ruud vandt 7-6, 6-4 over canadieren i den grønne gruppe.
Spillerne fulgtes pænt ad i første sæt, der ikke bød på et eneste servegennembrud. Så ved stillingen 6-6 skulle det afgøres i tiebreak.
Her var den tredjeseedede nordmand en tand stærkere end den femteseedede og meget formstærke canadier og tog sætsejren med cifrene 7-4 i tiebreak.
I andet sæt holdt spillerne deres servepartier frem til 3-3, men derefter trak Ruud fra efter kampens første og eneste servegennembrud.
Der blev senere søndag spillet en kamp mere i den grønne gruppe.
Spanieren Rafael Nadal, der er førsteseedet i turneringen, tabte i to sæt til amerikanske Taylor Fritz.
Første sæt var ganske tæt og måtte afgøres i tiebreak, men i andet sæt vandt Taylor Fritz med 6-1.
Danske Holger Rune er førstereserve i turneringen, som har deltagelse af de otte bedste spillere i verden i denne sæson.
Hvis en spiller bliver skadet, træder Rune ind i turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie