Cavendish bander og svovler ved Sky-bussen
Mark Cavendish brugte grimme ord, da sprinteren kom ind over stregen efter 4. etape af Tour de France. Det fortæller Team Skys danske manager, Carsten Jeppesen.
- Vi havde to folk, som styrtede. Bernhard Eisel og Cavendish. Eisel skal sys i panden, og lige nu er lægerne ved at se på Cavendish, siger Carsten Jeppesen.
Den danske Sky-manager var overbevist om, at briten ikke ønskede at tale med nogen, efter han var gået ind i Sky-bussen.
- Du skal ikke regne med, at du ser Cavendish uden for bussen, Han har temmelig oprevet, da han kom ind. Så han brugte nogle grimme ord, forklarer Carsten Jeppesen.
Det voldsomme styrt skabte rygter om, at Cavendish måske havde slået sig alvorligt, at der kunne være tvivl om hans fortsatte deltagelse i løbet.
Men det skal man ikke være nervøs for, forsikrer Sky-bossen David Brailsford:
- Han styrtede, man han er klar til at køre videre i morgen.
Tyskeren André Greipel vandt i en stærkt decimeret massespurt etapen foran italienske Alessandro Petacchi.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie