Chelsea-manager: Christensen er både nutid og fremtid
Andreas Christensen fik søndag et gevaldigt skulderklap fra sin italienske manager i Chelsea, Antonio Conte. Foto: /ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth
/ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth
Antonio Conte har stor tiltro til Andreas Christensen, som spillede søndag, mens David Luiz var vraget.
Andreas Christensen møder op i landsholdslejren i den kommende uge godt fyldt med selvtillid.
I hvert fald er han sendt afsted fra London med den bedst tænkelige opmuntring fra Chelsea-manager Antonio Conte.
Andreas Christensen spillede hele opgøret, da Chelsea søndag besejrede Manchester United 1-0, og det er næppe sidste gang, at danskeren finder vej til startopstillingen i Chelsea, hvis man skal tro Conte.
- Christensen er nutiden og fremtiden for Chelsea, lød det kort og godt fra den italienske manager ifølge BBC efter sejren.
Mens Andreas Christensen var med fra start, så var forsvarsspilleren David Luiz slet ikke med i truppen søndag, hvor han sad og så på fra tribunen, og det var et tema efter kampen.
- Han skal arbejde virkelig hårdt. Ellers er han på bænken eller på tribunen, lød det fra Antonio Conte.
Da han blev spurgt til 30-årige Luiz' fremtid i Chelsea lød svaret "det ved jeg ikke," hvorefter Conte udtalte sig om Andreas Christensen i stedet.
Alvaro Morata scorede kampens enlige mål, og sejren betyder, at Chelsea indtager fjerdepladsen i Premier League med 22 point.
Manchester United og Tottenham har hver 23 point på anden- og tredjepladsen, mens Manchester City på førstepladsen har 31 point.
Det danske landshold samles i den kommende uge til de to playoffkampe mod Irland om kvalifikation til VM-slutrunden.
Danmark møder Irland i Parken lørdag 11. november. Der er returmøde i Irland 14. november.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned