Chelsea snubler mod bundhold i jagten på Champions League
Cole Palmer og Chelsea-mandskabet måtte slide for pointet søndag. Foto: Dylan Martinez/Reuters
Ipswich var foran med 2-0 og tvang Chelsea til at slide for det ene point i søndagens Premier League-dyst.
Det så virkelig sort ud for Chelsea, da klubben søndag eftermiddag tog imod bundholdet Ipswich i Premier League.
Klubben var nede med 0-2, men fik reddet kastanjerne ud af ilden og slap fra kampen med 2-2.
Det er dog langtfra nogen trøst for Chelsea, som kæmper for at holde sig blandt Premier Leagues fem bedste mandskaber, som alle booker billet til næste sæsons Champions League.
Klubben er godt nok på femtepladsen med 54 point, men kan blive skubbet ud af top-5, hvis Newcastle på syvendepladsen får succes i de to kampe, klubben har i hånden i forhold til Chelsea.
I toppen vandt Liverpool med 2-1 over West Ham. Arne Slots tropper var længe foran med 1-0, men føringen var skrøbelig, og West Ham udlignede efter 86 minutter, da Andy Robertson lavede selvmål.
Virgil van Dijk sørgede dog for, at Liverpool med en 2-1-sejr kunne sætte tre point på kontoen. Klubben har nu 76 af slagsen. Det er 13 flere end Arsenal på andenpladsen.
Tottenham løb ind i sæsonens nederlag nummer 17, da klubben var på besøg hos Wolverhampton. Ange Postecoglous tropper tabte med 2-4 og holder dermed fortsat til i bunden af Premier League.
Sædet må efterhånden brænde under træneren fra London-klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie