Holdejer Bjarne Riis har allerede nævnt, at bjergrytteren fra Hammel kunne være en mand, der kan køre klassement for holdet, men hovedpersonen afviser fuldstændig, at det har været inde i hans overvejelser.
- Det må være op til Bjarne at finde ud af, hvem han nu vil satse på i Tour de France. Det har jeg ikke gjort mig nogen tanker om endnu. Jeg fokuserer bare på at komme godt i gang med sæsonen. Vi må se. Der er lang tid til juli, siger Chris Anker Sørensen.
Spørgsmål: Men har du lyst til at være kaptajn i Tour de France?
- Det har jeg slet, slet ikke overvejet overhovedet. Nu skal jeg mødes med Bjarne og resten af holdet på træningslejren, og så er jeg sikker på, at vi kommer til at snakke om, hvad hans planer er, og hvad de øvrige sportsdirektørers planer er.
Den danske Team Saxo Bank-rytter fortæller, at han er alt andet end glad for dommen.
- Jeg har ondt af Alberto, for jeg var begyndt at lære ham at kende som en god fyr, og jeg føler med ham. Det må være utrolig svært for ham i den situation, han er havnet i, siger Chris Anker Sørensen.
Den tredobbelte Tour-vinder blev mandag af sportens øverste domstol (CAS) idømt to års karantæne, men da dommen er gældende med tilbagevirkende kraft, er spanieren klar til at køre cykelløb igen til august.
- Jeg har ikke lavet den store analyse. Jeg er ikke jurist, og jeg ved ikke nok om sagen.
- Jeg vil holde mig til at kommentere det, som jeg ved noget om, nemlig det at køre på cykel. Der er måske også et par andre emner, men jura er ikke et af mine stærkeste områder, siger Chris Anker Sørensen.
Den danske cykelrytter kører Tour Mediterraneen fra torsdag som afløser for Volodymir Gustov, som er blevet syg.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie