Christian Eriksens manager får to dage i skammekrogen
Tottenham-manager Mauricio Pochettino kunne ikke styre sit temperament over for dommer Mike Dean efter et nederlag. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Carl Recine/Ritzau Scanpix
Tottenham-manager Mauricio Pochettinos udbrud mod dommer Mike Dean koster ham to karantænedage.
Tottenhams to næste opgør på hjemlig grund bliver uden manager Mauricio Pochettinos dessiner fra sidelinjen.
Det engelske fodboldforbund, FA, har onsdag idømt den argentinske manager to kampes karantæne for at have overfuset dommeren Mike Dean efter et nederlag 23. februar til Burnley.
Dermed bliver det assistenten Jesus Perez, som skal dirigere Christian Eriksen og holdkammeraterne i de to næste Premier League-kampe.
Her lyder opgaverne på en udekamp mod Southampton og en hjemmekamp mod Crystal Palace.
Pochettino var voldsomt utilfreds med dommer Mike Deans præstation, da London-holdet tabte 1-2 ude mod Burnley og mistede et vigtigt skridt i mesterskabskampen.
Det lod han Dean forstå efter kampen, hvilket fik FA til at åbne en disciplinærsag.
Den iltre argentiner beklagede kort efter episoden sin opførsel og undskyldte til dommeren.
Alligevel må han holde sig væk fra bænken til de to kommende kampe samt betale en bøde svarende til 85.000 kroner.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie