College-konger kæmper om en plads i Super Bowl
Cam Newton og Carson Palmer regerede i college med otte års mellemrum. Nu mødes de i deres hidtil største kamp
De store collegetalenter i amerikansk fodbold bliver draftet blandt de første af klubberne i den årlige NFL-draft, og mens en del slår igennem, ryger mange også ud i glemslen.
Ingen får dog mere fokus end spilleren, der vælges først af alle. Udstyret med en kæmpe millionkontrakt skal han bevise sine stjernekvaliteter i NFL. Et pres, kun de stærkeste kan stå for.
Natten mellem søndag og mandag dansk tid bliver der skrevet historie i NFL, når Carolina Panthers og Arizona Cardinals står over for hinanden i NFC-finalen om en plads i Super Bowl.
Cam Newton fra Carolina og Carson Palmer fra Arizona bliver de to første startende quarterbacks i en NFC- eller AFC-finale, som begge har vundet det prestigefulde Heisman Trophy, der hvert år gives til den mest fremtrædende collegespiller i USA.
Faktisk har de to en del tilfælles, når man kigger på deres karrierer.
Begge blev valgt først af alle i draften i henholdsvis 2003 og 2011, i året før deres indtræden i NFL blev de tildelt Heisman Trophy, og for begges vedkommende er det deres første NFC- eller AFC-finale.
Begge har desuden været valgt tre gange til Pro Bowl - den årlige allstar-kamp i NFL.
Forskellen består i, at Cam Newton kun er i sin femte sæson i ligaen, mens Carson Palmer er i gang med sin 13. sæson.
Trods den åbenlyse vigtighed af opgøret for begge mandskaber forsøger Cam Newton at nedtone betydningen.
- Det er bare en football-kamp. Det eneste, der er anderledes (end de store collegefinaler, red.), er interessen fra medierne, siger Carolina-quarterbacken på et pressemøde.
36-årige Carson Palmer er bund rutineret, men modsat 26-årige Newton benægter han ikke, at der er spænding i kroppen.
- Der er altid sommerfugle i maven. Jeg får også sommerfugle i maven i sæsonoptakten. Og jeg elsker det. Det er det, football giver dig. Det er derfor, jeg ved, at jeg stadig elsker det, siger Palmer til klubbens hjemmeside.
Carolina Panthers har fordel af hjemmebane efter at have været sæsonens bedste hold i NFL med 15 sejre og blot ét nederlag.
Arizona Cardinals vandt 13 kampe og tabte tre i grundspillet som det næstbedste NFC-hold.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie