Comeback sender tuneser i endnu en Wimbledon-finale
Ons Jabeur tabte sidste års finale, men får endnu en mulighed for at tage pokalen i år. Foto: Dylan Martinez/Reuters
Ons Jabeur tabte første sæt og var bagud 2-4 i andet, inden et comeback sendte hende i Wimbledon-finalen.
Ons Jabeur skal for andet år i træk spille finale i Wimbledon.
Torsdag gik den tunesiske tennisprofil videre til den sidste kamp i den prestigefyldte turnering efter et flot comeback i semifinalen mod verdensranglistens nummer to, Aryna Sabalenka.
Belaruseren vandt første sæt og var foran 4-2 i andet, inden Jabeur vendte kampen på hovedet. Kampen endte 6-7, 6-4, 6-3 til tuneseren, som i finalen lørdag skal møde tjekkiske Marketa Vondrousova.
Ons Jabeur, der er nummer seks på verdensranglisten, tabte sidste års finale til Elena Rybakina og har endnu sin første grand slam-titel til gode.
Begge spillere servede fremragende i første sæt, hvor Sabalenka var bagud 2-4 i tiebreaken, inden hun strammede sig an og vandt den 7-5.
I andet sæt brød Sabalenka rent til 3-2 og servede sig rent på 4-2, og dermed lignede hun en kommende finalist, mens tuneseren hang gevaldigt med skuffen.
På en eller anden måde fik 28-årige Jabeur dog hevet sig op og med flot fight og glimrende spil svarede hun tilbage og vandt fire partier i træk og altså sættet.
Nu var Jabeur ovenpå. Endnu mere, da hun brød til 4-2 i tredje sæt og for alvor kom på sejrskurs.
Det så ud til at slutte for Sabalenka, da belaruseren bagud 2-5 skulle holde serv for at blive i kampen. Jabeur spillede sig til to matchbolde, men Sabalenka holdt stand.
I Jabeurs efterfølgende serveparti gik den dog ikke længere for verdenstoeren. Jabeur spillede sig hurtigt på 40-0 i eget udlæg, men det var første på den tredje matchbold i partiet, at tuneseren med et servees lukkede kampen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie