Conor McGregor vil bokse mod Pacquiao næste år
Conor McGregor, der flere gange har annonceret sit karrierestop, vil nu i ringen igen. (Arkivfoto) Foto: Mike Blake/Reuters
Mike Blake/Reuters
Den filippinske boksestjerne Manny Pacquiao har sagt ja til at møde Conor McGregor i en kamp næste år.
Conor McGregor vil gøre comeback i bokseringen og møde Manny Pacquiao til næste år.
Det oplyser den tidligere UFC-mester lørdag på Twitter. Og i den filippinske lejr bliver det bekræftet, at forhandlingerne er i gang.
- Vi afviser det ikke, siger Jayke Joson, der er Manny Pacquiaos assistent.
Ifølge Jayke Joson gør begge boksere sig "klar til denne sidste og episke boksekamp".
En del af overskuddet fra kampen vil 41-årige Manny Pacquiao donere til velgørenhed, som skal gå til ofrene for coronavirus i Filippinerne.
Conor McGregor oplyser, at kampen vil finde sted i Mellemøsten, men ireren kommer ikke stedet nærmere.
Nyheden om kampen kommer som en overraskelse, da Conor McGregor annoncerede i juni, at han stoppede karrieren.
Det var tredje gang, at han meddelte et karrierestop. Første gang han lagde sporten på hylden var i april 2016, og anden gang var i marts 2019.
Begge gange vendte han tilbage fra sporten, som han åbenbart har svært ved at lægge helt bag sig.
Der er fortsat forhandlinger mellem de to parter, og "de er begyndt at skride frem", lyder det fra Jayke Joson.
Manny Pacquiao er noteret for 62 sejre i 71 kampe som professionel. Seneste kamp endte med en sejr i juli sidste år.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie