Corona sender dansker ud af Tour de France
I alt tre danske ryttere er ude af Touren i år, efter at Michael Mørkøv ikke stiller til start torsdag.
Cykelrytteren Michael Mørkøv (Astana) er ude af Tour de France inden torsdagens 12. etape. Han er testet positiv for corona, meddeler Astana-holdet.
Mørkøv blev testet positiv både onsdag aften og torsdag morgen, skriver Astana på holdets hjemmeside, og selv han ikke har symptomer og egentlig har det fint, tages han ude af løbet for en sikkerheds skyld.
Med Mørkøvs exit har tre ud af otte danskere forladt løbet. Casper Pedersen (Quick-Step) og Mads Pedersen (Lidl-Trek) har tidligere forladt løbet. Det var som følge af styrt.
39-årige Mørkøv meddelte tidligere under Tour de France, at han indstiller karrieren efter 2024-sæsonen. Han var i gang med sit Tour de France nummer ni i karrieren.
Mørkøvs speciale på landevejen er at føre en sprinter frem til sejr, og det havde der muligvis være chancer for både torsdag og fredag, hvor der på papiret er lagt op til massespurter i Touren.
Som så mange gange før kører Mørkøv i år leadout for Mark Cavendish. Da briten tog karrierens 35. etapesejr i Tour de France i sidste uge, var det uden leadout fra Mørkøv, som var plantet langt tilbage i feltet.
Derfor havde Mørkøv håbet på at hjælpe Cavendish senere i løbet.
- Jeg er ærgerrig nok til at håbe, at jeg får kørt en fantastisk spurt for Mark og vinder en etape med ham, sagde Mørkøv tidligere på ugen.
Det var på mandagens hviledag, at han meddelte, at cykelkarrieren slutter efter denne sæson.
Det er planen, at Mørkøv efter Tour de France skal repræsentere Danmark ved OL i Paris, hvor han formentlig skal forsvare sit olympiske guld i parløb i banecykling.
Mørkøv har i sin karriere også vundet DM i linjeløb tre gange, ligesom han er noteret for en etapesejr i Vuelta a España.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie