Curlingherrer slår Sydkorea efter ekstra ende
De danske curlingherrer slog Sydkorea og hentede en vigtig OL-sejr. Foto: Reuters/Cathal Mcnaughton
Reuters/Cathal Mcnaughton
Danmarks curlingherrer lever fortsat i OL-turneringen, efter at Sydkorea blev slået 9-8 efter en ekstra ende.
De danske curlingherrer fik søndag deres anden succesoplevelse under vinter-OL i Pyeongchang, da Sydkorea blev besejret efter en ekstra ende.
Før kampen havde begge hold kun én sejr i deres fem første kampe, men efter 9-8 til Danmark er det nu kun sydkoreanerne, som fortsat har den kedelige statistik.
Med sejren lever det danske håb om en overraskende OL-semifinale videre, selv om det formentlig kræver lutter sejre i de sidste tre gruppekampe for Rasmus Stjerne og co. Også det kan vise sig ikke at være nok.
Danmark fik en sløj indledning på kampen mod Sydkorea. På trods af at have sidste sten i første ende måtte danskerne se Sydkorea løbe med kampens to første point.
Det blev der lavet om på, og danskerne vandt tredje, fjerde og femte ende, så stillingen midtvejs var 5-2 i dansk favør.
På den anden side af den korte pause vendte momentum igen. Sydkoreanerne fik igen point i en ende, hvor Danmark havde sidste sten, og før de tre sidste ender var stillingen 5-5.
Det lignede en afgørelse, da Rasmus Stjerne med en stærk sidste sten sørgede for, at Danmark fik tre point ud af ottende ende.
Siden slap man med at give Sydkorea et point i næstsidste ende, og dermed havde Danmark en føring på to samt fordel af sidste sten i kampens tiende ende.
Rasmus Stjerne kunne have valgt at gå efter et indlæg og dermed sejren på sin sidste sten, men forsøgte i stedet at lave en dobbelt takeout. Det mislykkedes, sydkoreanerne fik to point, og kampen gik ud i en ekstra ende.
Her var den danske skipper kold, da det gjaldt. Han lagde den sidste sten ind i det tomme midterområde og sørgede dermed for den danske sejr.
Tidligere søndag havde herrerne tabt 8-10 til Norge.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie