Cykelunion strammer på sikkerheden efter alvorlige styrt
Emanuel Buchmann (Bora) hjælpes her op efter et styr på 4. etape af Criterium du Dauphine forleden. (Arkivfoto) Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
UCI sætter ind med flere inspektioner af sikkerheden i et forsøg på at bringe antallet af alvorlige styrt ned.
Den Internationale Cykelunion (UCI) ønsker at skærpe sikkerheden efter en sommer med alvorlige styrt.
Unionen peger på, at flere løbsarrangører ikke har efterlevet de påkrævede sikkerhedsprotokoller, efter at cykelsporten i august er startet op igen efter flere måneders coronapause.
- UCI er ekstremt bekymret for sikkerheden efter de mange alvorlige styrt, vi har oplevet, efter at cykelsporten er kommet i gang igen.
- Selv om vores sport indeholder risici, så kan UCI ikke tolerere de seneste ugers ulykker.
- De er ofte sket, fordi sikkerhedsregulativerne, som gælder for alle i cykelsporten, ikke er blevet respekteret, skriver UCI på sin hjemmeside.
UCI nævner specifikt Polen Rundt, Lombardiet Rundt, Critérium du Dauphiné og Tour de Wallonie som løb, hvor sikkerheden ikke har været i orden.
Værst er det formentlig gået ud over hollandske Fabio Jakobsen (Quick-Step), der endte i kunstig koma efter et styrt på 1. etape af Polen rundt. Den 23-årige hollænder har fortalt, at han var bange for at dø efter styrtet.
For at øge rytternes sikkerhed vil UCI i resten af 2020-sæsonen øge antallet af inspektioner.
Derudover skal sikkerhedsregulativerne have et gennemsyn med det formål at øge sikkerheden.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie