Cykling: Leth var langt fra de bedste i dramatisk VM
Den danske cykelrytter Julie Leth sluttede på 39.-pladsen ved kvindernes VM i landevejsløb i cykling.
Den kvindelige danske cykelrytter Julie Leth var eneste danske islæt, da kvinderne lørdag kørte VM i landevejsløb i cykling ved den spanske by Ponferrada.
Helt som ventet var den 22-årige dansker ikke med fremme, da der skulle kæmpes om medaljer til slut.
Hun sluttede som nummer 39 i en tid tre minutter og seks sekunder efter den overraskende franske vinder Pauline Ferrand-Prevot.
Den franske kvinde vandt foran tyske Lisa Brennauer og Emma Johansson fra Sverige, der altså fik henholdsvis sølv og bronze.
Hollænderen Marianne Vos stillede op som den største favorit, men hun disponerede forkert i den afsluttende spurt og sluttede på en skuffende 10.-plads i samme tid som vinderen.
Løbets dramatiske højdepunkt var et massestyrt, ellers var det småt med dramatikken i løbets første del.
På de sidste omgange kom der endelig gang i angrebene, og da det afgørende blev sat ind, var Julie Leth ikke med.
Det var til gengæld den tidligere dansker Linda Villumsen, der nu kører for New Zealand. Hun var med i den afgørende spurt, hvor hun sluttede på ottendepladsen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie