Dagens etape i Tour de France
Lørdagens 8. etape er ret flad i 135 kilometer, men til sidst går det op og ned.
Fakta om 8. etape:
Tomblaine-Gèrardmer La Mauselaine, 161 kilometer
Beskrivelse:
Så er det tid til første afslutning opad i årets Tour. Favoritterne skal være vågne. Forskellene mellem ryttere som Contador, Nibali og Valverde bliver næppe store, men alle sekunder tæller, og den sidste korte stigning er ret stejl.
De første 135 kilometer er flade, og etapeprofilen skriger på udbrud. Spørgsmålet er, om dagens udbrud får slået et stort nok hul, chancen er bestemt til stede her i Vogeserne.
Favoritterne vil sidde samlet, og vi får første tegn på, hvem af dem, der har power, når det går op - på dagens tre sidste stigninger. Den første kommer med under 30 kilometer til mål.
Vidste du at ...
... Gèrardmer kun en gang tidligere har været målby i Touren. Det var i 2005 på en vild etape. Nu doping-detroniserede Lance Armstrong, der regerede Touren til og med det år, mistede alle sine hjælpere og var sjældent sårbar på etapen, der blev vundet af Pieter Weening blot 0,0002 sekund foran Andreas Klöden. Der måtte målfoto til.
Hold øje med:
Alejandro Valverde
Thomas Voeckler
Joaquim Rodriguez
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie