Fyringen kommer efter, at Dalglish har været til møde med klubbens amerikanske ejere, John W. Henry og Tom Werner, i Boston.
Beslutningen er ikke nem, siger John W. Henry.
- Kenny er på mange måder klubbens hjerte og sjæl. Han er personificeringen af alt, der er godt i Liverpool. Han sætter altid klubben og fansene først. Kenny vil altid være en del af familien på Anfield, siger John W. Henry til klubbens hjemmeside.
I de seneste dage har der været mange skriverier i medierne om, at Dalglish var tæt på en fyring.
Den 61-årige skotte førte godt nok holdet frem til årets FA Cup-finale og til triumf i Liga Cuppen, men det handler om succes i Premier League for traditionsklubben, og det har han ikke leveret.
Dalglish afløste for 16 måneder siden Roy Hodgson som klubbens manager. Hodgson blev også fyret på grund af dårlige resultater, men efter et stop i West Bromwich Albion er Hodgson i dag engelsk landstræner.
Efter at have afløst Hodgson fandt Dalglish og Liverpool hurtigt ud af, at samarbejdet skulle fortsætte i længere tid. Så for et år siden underskrev skotten en treårig aftale.
Dengang sagde John W. Henry følgende til klubbens hjemmeside:
- Kenny er en legendarisk figur i Liverpool, både som en yderst talentfuld spiller og en succesfuld manager.
- Siden hans tilbagekommen i januar har han vist ekstraordinært lederskab og har formået at bringe det bedste frem hos så mange omkring klubben.
Fra 1985 til 1991 stod Dalglish også i spidsen for Liverpool, hvor han kaldes "King Kenny" - især på grund af de mange triumfer, han har fejret med klubben som spiller.
På Premier Leagues ottendeplads sluttede Liverpool hele 37 point efter mestrene fra Manchester City.
Liverpools sejr i Liga Cuppen var i øvrigt klubbens første titel i seks år.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie