Den danske midterforsvarer har sandsynligvis brækket et ribben i forbindelse med Liverpools 5-4-sejr over Cardiff i Carling Cup-finalen.
Agger blev udskiftet med store smerter efter 85 minutter af kampen, der først blev afgjort efter forlænget spilletid og straffesparkkonkurrence.
- Jeg tror, Daniel har brækket et ribben, sagde Liverpool-manager Kenny Dalglish, da han efterfølgende blev bedt om at give en status på Aggers situation.
Det var meningen, at danskeren skulle møde i landsholdslejren mandag, men nu går turen i stedet til Liverpools træningsanlæg Melwood, hvor han skal undersøges nærmere.
Daniel Agger bekræfter over for ekstrabladet.dk, at han har ondt i brystkassen.
- Jeg frygter, at der er tale om et brækket ribben. Jeg spillede en halv time med smerter, indtil jeg ikke kunne klare det mere, siger han til hjemmesiden.
Agger vil dog ikke udelukke, at han kan blive klar til kamp i testkampen mod Rusland. Det vil blive afklaret efter en samtale med landstræner Morten Olsen.
- Jeg skal lige snakke med ham, inden vi beslutter noget. Jeg vil ikke sige, at jeg er definitivt ude mod Rusland, siger midtstopperen til ekstrabladet.dk.
Liverpools finalesejr over Cardiff satte samtidig en stopper for seks års titeltørke i den engelske tradionsklub, der senest vandt et trofæ i 2006 i FA Cuppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie