Danmark bliver EM-vært: DBU-formand takker for tilliden
Det europæiske fodboldforbund har valgt Danmark som en af værterne for EM i fodbold 2020. DBU-formand jubler.
København og Danmark bliver i 2020 vært for fire kampe under EM-slutrunden i fodbold.
Det blev afsløret fredag, at Danmark er en af de 13 værter for slutrunden.
Den store spredning af EM-kampene laves for at markere 60-året for den første EM-slutrunde, og formanden for Dansk Boldspil-Union, Jesper Møller, jubler:
- Det er helt fantastisk for dansk fodbold, for København og for hele fodbold-Danmark.
- Vi er stolte over den tillid, Uefa viser os ved at gøre os til medværter for en af verdens største sportsbegivenheder. Og vi glæder os til at vise det bedste frem til hele Europa, siger Jesper Møller i en pressemeddelelse.
DBU-formanden understreger dog, at alt det andet, der foregår i dansk fodbold, ikke må lide, fordi Danmark nu skal være EM-vært.
- EM-slutrunden er en oplevelse for hele landet, og vi ved, at der nu ligger en stor opgave foran os.
- Den er vi parat til at løfte, uden at det betyder, at vi mister fokus på de mange andre gode tiltag, der foregår i dansk fodbold, mens vi naturligvis vil fastholde vores arbejde med at løse de udfordringer, som vores klubber står overfor eksempelvis at fokusere på manglen på faciliteter i de københavnske klubber, siger Jesper Møller.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie