Danmark glæder sig over kamprækkefølge i EM-mellemrunden
Andrea Hansen har ikke spillet så meget indtil videre, så hun er en af de spillere, der har rigeligt med energi på tanken. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det passer de danske spillere godt, at de starter med at møde Ungarn og Kroatien, som måske er mere trætte.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Mens Danmark fik den måske sværeste kamp mod værtsnationen Slovenien at starte det indledende gruppespil ved EM med, så vækker kamprækkefølgen i mellemrunden noget mere glæde.
Her åbner Danmark mod Ungarn torsdag, mens Kroatien venter lørdag, inden holdet får tre hviledage før mødet med Norge.
- Nu skal vi møde to Balkan-lande til en start, og det er måske meget fint i forhold til vores restitution kontra deres restitution, lyder det fra Danmarks øjeblikkelige EM-topscorer, Emma Friis.
- Og så har vi nogle dage, inden vi skal møde Norge, og det er nok også meget okay.
Andrea Hansen, som er kommet ind i truppen efter første kamp, er på linje med Emma Friis. Hun mener også, at Danmark formentlig er bedre restitueret efter det indledende gruppespil end Ungarn og Kroatien, der ikke har så brede trupper.
Annonce
- Jeg føler egentlig, der er okay overskud, og jeg tror måske, det er bedre at få hviledagene op til en eventuelt vigtig kamp mod Norge. Så jeg tror, det er et okay program, vi har fået, siger hun.
Det danske hold har brugt onsdagen på at rejse fra Celje til Ljubljana, hvor både Danmarks mellemrundegruppe og eventuelle slutkampe skal afvikles.
Emma Friis er Danmarks topscorer ved EM indtil videre. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Både Emma Friis og Andrea Hansen har det fint med sceneskiftet og at få set noget andet og smage på en anden hotelbuffet. Landstræner Jesper Jensen er lidt mere forbeholden.
- I bund og grund er det en forstyrrelse. Vi er gode til at være i det og til at være sammen, så på den måde ville vi hellere være blevet i vores vante omgivelser og have holdt den rytme, lyder det fra landstræneren.
- Det koster bare flere kræfter, at vi skal pakke ned, pakke en bus, afsted, vi kan ikke have vores dagsrytme, og så skal vi ud og træne med lidt trætte ben. Så alt i alt ville det være bedre at blive.
- Men nu får vi set en ny by, og vi får noget andet i buffeten.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie