Efter syv forgæves forsøg på at kvalificere sig til OL lykkedes det for tre år siden ishockeylandsholdet at trænge ind i det fine selskab. Søndag kan holdet gentage succesen med en sejr over Norge.
Sådan er det gået, når ishockeylandsholdet har været på OL-jagt:
* OL 2022: Med Frans Nielsen, Nikolaj Ehlers og Oliver Bjorkstrand på holdet vandt Danmark 2-0 i den afgørende kamp mod Norge i Oslo. Ved OL i Beijing nåede holdet kvartfinalen.
* OL 2018: Trods markant NHL-forstærkning udspillede Danmark sin rolle efter to indledende nederlag til Hviderusland og Slovenien.
* OL 2014: På hjemmebane i Vojens indledte Per Bäckmans tropper med en pligtsejr over Ukraine, men et efterfølgende nederlag til Slovenien spærrede vejen til Sotji.
* OL 2010: Danmark førte 2-1 over Norge efter første periode i den afgørende kamp, men tabte det hele på gulvet i slutfasen og tabte 3-5.
* OL 2006: To nederlag til Schweiz og Norge sendte Danmark på tredjepladsen i puljen. Kun puljevinderen, Schweiz, indløste billet til Torino.
* OL 2002: Tre ud af fire hold kom videre til OL, men Danmark sluttede sidst efter Letland, Frankrig og Østrig.
* OL 1998: Puljen bestod af fem hold, der mødte hinanden hjemme og ude. Danmark vandt dog kun tre af otte kampe og sluttede på tredjepladsen. Kun puljevinderen gik videre.
* OL 1992: Som vinder af C-gruppen skulle Danmark ud i to knald-eller-fald kampe mod Polen, men tabte både hjemme og ude.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie