Dansk anfører vil besejre Holland med stærk defensiv
Danmark har spillet et yderst offensivt forsvar under EM. Fredag møder de Holland i semifinalen. Her ses Stine Bodholt og Stine Jørgensen i forsvarsaktion mod Rumænien. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Forsvaret bliver helt afgørende, hvis Danmark skal slå Holland i EM-semifinalen, mener Stine Jørgensen.
De danske håndboldkvinder har med et dygtigt offensivt forsvar spillet sig frem til semifinalen ved EM i Sverige.
Her er det Holland, der sidder på modstandernes bænk, når kampen fløjtes i gang fredag aften.
Og netop det offensive forsvar bliver nøglen til sejr, mener den danske anfører Stine Jørgensen.
- Det handler om, at vores defensiv kommer op at stå, og at vi får forberedt os godt på deres angrebsmæssige træk, siger hun.
Stine Jørgensen forventer en svær kamp, der bliver tæt.
- Holland er et rigtig godt hold, som vi har stor respekt for. Vi kender mange af spillerne fra den danske liga.
- De står godt defensivt, og angrebsmæssigt har de mange spillere, der kan byde ind og har en god bredde, siger Stine Jørgensen.
Hun kender specielt den hollandske landstræner Helle Thomsen, der har trænet Stine Jørgensen i FC Midtjylland.
- Hun er en rigtig dygtig træner, og jeg har været meget glad for hende i Midtjylland.
- Det kan godt være en fordel for hende og Holland, at hun kender flere af os, siger Stine Jørgensen.
EM-semifinalen mellem Danmark og Holland fløjtes i gang fredag kl. 18.15. Vinderen skal spille om EM-guld søndag mod enten Frankrig eller Norge, der mødes i den anden semifinale.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie