Dansk cykelrytter får et år mere hos Trek
Alexander Kamp kom til Trek i 2020. (Arkivfoto) Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix
Josep Lago/Ritzau Scanpix
Alexander Kamp har fået forlænget sin kontrakt med Trek til og med 2022-sæsonen.
Alexander Kamp kommer også næste år til at køre for World Tour-cykelholdet Trek.
På sin hjemmeside skriver holdet mandag, at danskeren har fået forlænget sin kontrakt til og med 2022-sæsonen.
27-årige Kamp kom til Trek fra det danske hold Riwal i 2020, men har stadig sin første sejr på det amerikanske mandskab til gode.
Han vandt DM i linjeløb i 2016 og er derudover noteret for etapesejre i både Tour of Norway og Tour de Yorkshire.
- Jeg mangler stadig at finde vinderfølelsen igen. Jeg blev professionel og kom til dette hold på grund af sejrene. Mit mål for resten af sæsonen og næste år er at vinde. Indtil videre har jeg i 2021 nydt at køre med holdet, siger Alexander Kamp på Treks hjemmeside.
- Og når man har det godt til festen, ønsker man ikke, at musikken stopper. Man vil have mere. Sådan har jeg det nu, og jeg er super motiveret for fremtiden.
Kamp skal fra tirsdag og frem til lørdag køre PostNord Danmark Rundt, der begynder i Struer og slutter på Frederiksberg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned