Dansk duo hurtigst i indledende heat ved VM i roning
Juliane Rasmussen og Anne Lolk Thomsen - lovende start på VM i Frankrig. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Jens Dresling/POLFOTO
Juliane Rasmussen og Anne Lolk Thomsen var hurtigst af alle i indledende heat i letvægtsdobbeltsculler.
Den rød-hvide letvægtsdobbeltsculler for kvinder ser ud til at være kommet til VM i potentiel medaljeform.
Juliane Rasmussen og Anne Lolk Thomsen, som sidder i båden, roede søndag indledende heat, og danskerne havde rigtig god fart i vandet på de 2000 meter.
I tiden 6.57,38 minutter vandt den danske duo sit heat godt et sekund foran New Zealand, og danskerne var faktisk hurtigst af samtlige både i de indledende heat.
Det lover godt for danskernes muligheder i forhold til en medalje.
Juliane Rasmussen og Anne Lolk Thomsen leverede et veldisponeret løb, hvor de gik ind på de sidste 500 meter som nummer to, men de trak fra med en flot slutspurt.
Hedvig Rasmussen og Anne Andersen var også i vandet til indledende heat på toer uden styrmand, hvor de roede sig til en andenplads efter USA og er videre.
Tiden 7.04,91 minutter var faktisk tredjehurtigst af alle både i de fire heats.
I herrernes letvægtsdobbeltsculler med Henrik Stephansen og Jens Nielsen blev det til en tredjeplads i indledende heat, hvilket lige nøjagtig også sikrede videre deltagelse.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie