Dansk forsvarstalent er tæt på belgisk storklub
Anderlecht oplyser, at klubben er blevet enig med Lokeren om et køb af danske Alexander Scholz.
Det danske forsvarstalent Alexander Scholz er kun et lægetjek og en underskrift fra at kalde sig Anderlecht-spiller.
Den belgiske storklub skriver torsdag aften på sin hjemmeside, at der er opnået enighed med Scholz' klub, Lokeren, om et køb af den tidligere Vejle-spiller, der nu skal forhandle de personlige detaljer på plads.
- Hvis alt falder på plads, vil Scholz blive præsenteret for presse og fans i den kommende uge, oplyser Anderlecht.
22-årige Scholz har gjort kometkarriere i belgisk fodbold, efter at han egentlig havde droppet fodbolden og var taget på jordomrejse.
Han startede derefter op i den islandske klub Stjarnan, hvor han gjorde det så godt, at han blev hentet til Lokeren for to år siden.
Sidste forår opnåede han et højdepunkt, da han med et hovedstødsmål afgjorde den belgiske pokalfinale, og udviklingen er fortsat i efteråret, hvor Scholz har spillet Europa League og har været med til at kvalificere det danske U21-landshold til EM.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie