Dansk komet døjer med knæskade i Dortmunds sejrsstime
Jacob Bruun Larsen er tvivlsom til Dortmunds kamp mod Düsseldorf. Foto: Patrik Stollarz/Ritzau Scanpix
Patrik Stollarz/Ritzau Scanpix
Jacob Bruun Larsen har været knæskadet siden Schalke 04-kamp og er tvivlsom til Dortmunds kamp mod Düsseldorf.
Efterårssæsonen har været et langt succestogt for den tyske storklub Borussia Dortmund, der gik suverænt videre fra sin Champions League-gruppe og også fører den tyske Bundesliga i overlegen stil.
Tirsdag aften skal holdet så forsøge at snuppe den syvende ligasejr på stribe, når bundholdet Fortuna Düsseldorf lægger græs til klubbernes indbyrdes møde.
Det kan dog meget vel blive uden den 20-årige danske offensivspiller Jacob Bruun Larsen, der har fået sit gennembrud i denne halvsæson.
Således har han døjet med en knæskade siden lokalderbyet 8. december mod Schalke 04. Her blev danskeren skiftet ud efter en times spil.
Hans deltagelse i tirsdagens kamp er et åbent spørgsmål indtil kampstart, oplyser Dortmund-træner Lucien Favre til klubbens hjemmeside.
Dortmund er efter 15 spillerunder fortsat ubesejret i Bundesligaen. Klubben fører rækken med 39 point foran Borussia Mönchengladbach og Bayern München, der begge har samlet 30 point.
Dortmund vandt senest mesterskabet i 2012. Siden har Bayern vundet seks mesterskaber på stribe.
I Champions League skal Dortmund møde Tottenham i ottendedelsfinalen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie