Dansk landsholdsspiller skifter til Fiorentina
Sofie Bredgaard fik debut på landsholdet i april 2022. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Landsholdsspilleren Sofie Bredgaard skifter til Fiorentina efter to år i svenske FC Rosengård.
Sofie Bredgaard skal fremover slå sine folder i Italien.
Den danske landsholdsspiller skifter således fra svenske FC Rosengård til Fiorentina.
Det skriver den italienske fodboldklub på sin hjemmeside.
22-årige Bredgaard nåede at spille to år for Rosengård, hvor hun blandt andet har været med til at vinde et svensk mesterskab og en pokaltitel.
Midtbanespilleren har tidligere spillet for Linköping i Sverige, som hun skiftede til fra københavnske B93.
På landsholdet er det blevet til 15 optrædener siden debuten i april 2022. Bredgaard var senest i aktion for nationalmandskabet i de to EM-kvalifikationskampe tidligere i juli, hvor landsholdet sikrede kvalifikation til EM.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie