Dansk NFL-håb får ny chance hos skadeplaget hold
Andreas Knappe (75) har fået en ny chance for at spille sig til en NFL-kontrakt. Foto: /ritzau/AP/Lynne Sladky
/ritzau/AP/Lynne Sladky
Andreas Knappe blev fritstillet af Atlanta Falcons, men nu skal han til prøvetræning hos Indianapolis Colts.
For en uge side vendte Atlanta Falcons tommelfingeren ned til danske Andreas Knappes drøm om en kontrakt hos sidste sæsons tabende Super Bowl-finalister.
Men den store, danske tackles NFL-håb lever endnu. Indianapolis Colts har inviteret Knappe til prøvetræning.
- Jeg skal til prøvetræning hos Colts. Der er ingen kontrakt på bordet, så der er ikke så meget andet at sige endnu, lyder det fra 26-årige Knappe til det danske NFL-medie gulklud.dk.
Indianapolis døjer allerede med skader på den offensive linje, hvorfor Knappe og andre offensive linjemænd er blevet inviteret til prøvetræning.
Sæsonen blev indledt i sidste uge, og det er meget normalt, at klubberne inviterer spillere ind til prøvetræning på positioner, hvor de føler sig sårbare.
Indianapolis Colts indledte sæsonen med et nederlag på hele 9-46 til Los Angeles Rams.
Den 206 centimeter høje Andreas Knappe har selv efter NFL-standarder en størrelse, der stikker ud.
Nu får han chancen for at bevise, at den store krop også er atletisk nok hos Indianapolis. Hvis ikke han får en plads i NFL-truppen, der tæller 53 spillere, kan han håbe på en kontrakt som spiller på klubbens practice squad.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie