Dansk racerkørers hold klager over afgørende påkørsel
Michael Christensen kører for Porche-holdet i GT Pro-klassen. Foto: Jean-Francois Monier/Ritzau Scanpix
Jean-Francois Monier/Ritzau Scanpix
VM-titlen i LM GTE Pro-klassen gik til Ferrari-holdet, efter at Porches Michael Christensen var blevet ramt.
Racerkøreren Michael Christensen fik en ufrivillig hovedrolle lørdag aften.
Her forsøgte han at sikre Porche titlen i LM GTE Pro-klassen i World Endurance Championship (WEC) i ottetimersløbet i Bahrain.
Men med 12 minutter tilbage af løbet blev Christensen ramt bagfra af Ferrari-køreren Pier Guidi, og danskeren røg af banen, skriver danskerens kommunikationsansvarlige i en pressemeddelelse.
Christensen kalder afslutningen for "helt vanvittig".
- Han påkører mig direkte bagfra, så vores udstødning og diffuser er beskadiget, og mine dæk blev ødelagt. Af en eller anden årsag får han kun en straf, der betyder, at han skal give placeringen tilbage - han får ikke en gang en drive-thru-straf eller stop-go, siger han i meddelelsen.
- Men kort efter trækkes straffen så helt tilbage. Det er ikke til at forstå, hvordan han slipper for en straf, og med tidstabet, en beskadiget bil og ødelagte dæk har vi ikke en chance.
- Porsche har nu indgivet protest og så må vi se, hvad det ender med, lyder det fra Christensen.
Pier Guidi har ifølge motorsportweek.com forklaret, at han intet kunne stille op, da danskeren bremsede og derfor ramte ham.
I sidste ende endte Ferrari-holdet med at vinde VM-titlen for både kørere og konstruktører.
Michael Christensen, som kørte med bilens to faste kørere, Kevin Estre og Neel Jani, kunne dog ikke selv vinde VM-titlen for kørere, da han ikke har deltaget i alle VM-løb.
Mens det endte i skuffelse for Christensen og Porche, vandt Nicklas Nielsen GTE Am-klassen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie