Dansk skytte ender lige under medaljeskammel
Jesper Hansen magtede ikke at skyde sig i finalen ved European Games, og han missede også en bronzemedalje.
Det var tæt på en finaleplads for skeetskytten Jesper Hansen, som viste flot spil i søndagens semifinale ved European Games i Baku.
Det endte dog kun med en kamp om bronzemedaljerne, og her var finske Marko Kemppainen lige en tand skarpere end danskeren, som dermed endte lige uden for podiet på en fjerdeplads.
Jesper Hansen ramte ellers sine lerduer på de 10 første forsøg, mens Marko Kemppainen havde en misser på fjerde forsøg.
Men derefter ramte Jesper Hansen forbi to gange i træk, og det udnyttede Marko Kemppainen straks til at bringe sig foran med 11-10 i bronzekampen.
Med blot fire lerduer tilbage var det en nem sag for finnen at holde føringen til slut. Jesper Hansen skød tilmed endnu en forbier i sidste forsøg.
Danskeren rystede på hovedet i vished om, at bronzen var tabt, og at der dermed ikke kommer metal med hjem fra Baku.
Italieneren Valerio Luchini vandt guld foran svenske Stefan Nilsson, som snuppede sølvet.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie